Lige præcis hvad det er jeg føler kan være svært at sætte ord på…og derfor er den her sætning lidt perfekt "Exchange is not a year in your life - It's a life in one year".
Der sker simpelthen så meget for en når man er afsted på udveksling, og jeg kan slet ikke følge med.
De første 2 uger syntes jeg at jeg havde alt for meget tid når jeg kom hjem efter skole om eftermiddagen/aftenen. Man snakkede ikke sproget, lektier var udelukkede (det er de stadig men det er mere fordi jeg er for doven til at kigge på dem) og så var det hele ikke som det plejede. For at være helt ærlig var de 2 første uger ikke det sjoveste. Men det er ikke det jeg husker nu når jeg tænker tilbage, det er jo ikke den følelse der sidder tilbage i kroppen på mig. Det er den ulidelige utålmodighed på alt det nye der ventede - det er mig der sidder i toget fra Paris til Mont-de-Marsan total ødelagt af nervøsitet for endelig at skulle møde de mennesker, der nu er min familie.
Der er ikke bare sket meget med det syn jeg har fået på mit eget land, frankrig, men også mig selv.
Den pige der stod i lufthavnen for 3 måneder er ikke den samme som er til stede her nu. Jeg kan ikke kende den pige jeg var, det virker som mange år siden at jeg forlod hende, men samtidig føler jeg mig ikke forandret - det er en mærkelig følelse som kan være svær at forklare og også selv helt at forstå.
Jeg frygter ikke at i ikke kan kende mig når jeg kommer hjem, men jeg har stadig 7 måneder til at blive forvandlet til en iskold fransk kælling ;)
Alle de indtryk, oplevelser, erfaringer, mennesker og tanker jeg møder og har haft er helt sikkert nok til at fylde et helt liv, og det kan også være voldsomt at skulle tage det ind altsammen på en gang. Der er også de dage hvor jeg bare savner alle og alt der hjemme - comfortzonen. Tryghed er helt klart et nøgleord og det er noget af det man lader ligge derhjemme. Og det er virkelig noget af det hårdeste! Mest fordi jeg ikke vidste at det var en ting jeg gav slip på, og så finder man ud af hvor meget tryghed man egentlig ligger hos ens familie, venner, hjem og rutiner.
Men det er så her igen at man som udvekslingsstudent skal vende alt det der virker trist og svært til noget positivt, for det betyder at jeg har lært at finde min tryghed andre steder, og det er lidt fantastisk at man får lov til at dele sit liv med en masse nye mennesker på den her måde.
Som sagt føler man alt på højtryk når man er på udveksling. Det er når man er ked, trist, fortvivlet - men heldigvis også når man er lykkelig, glad, inspireret, undret og forbløffet!
Det kan være de mærkeligste ting der giver en et bust, men man går hen og bliver afhængig af følelsen.
- Bisou
Billedet er fra en skøn strand nær den spanske grænse,
vi besøgte på vores udflugt til Pays-Basque.
