mandag den 11. november 2013

Den Franske Skole...

SKOLESKEMA

Mandag:
09.00 - Tysk
10.00 - Sport
12.00 - Frokostpause
13.00 - Engelsk Renforce
14.00 - Engelsk LV.
15.00 - Fransk/Litteratur
16.30 - Fri


Tirsdag:
08.00 - Matematik
10.00 - Frnask Litteratur
12.00 - Frokost
13.30 - Fransk Litteratur
14.30 - Pause
15.30 - Engelsk Litteratur
17.00 - Fri


Onsdag:
09.00 - Engelsk Renforce
10.00 - Historie
12.00 - Fri


Torsdag:
09.00 - Tysk
10.00 - Engelsk LV.
11.30 - Engelsk Renforce
12.30 - Frokost
14.30 - Matematik
15.30 - Fransk/Litteratur
16.30 - Engelsk Litteratur eller Historie
17.30 - Fri


Fredag:
08.00 - Fransk Litteratur
10.00 - Science eller Biologi
11.30 - Frokost
14.00 - Historie
16.00  - Fri


Sådan ser mit skoleskema, timerne er en del længere en jeg er vant til hjemme fra. Et en "time/modul/periode" hvad man nu vil kalde det varer normalt 1 1/2 time i Danmark, men her varer de 2 timer ad gangen, det er til at overleve men det der er lidt hårdt er at man som regel har 4 timer eller mere i træk med kun 5 min. pause til at nå at skifte klasselokale. Så har vi til gengæld pænt lange frokostpauser og nogle dage længere pauser mellem timerne.
Som i kan se er min længste dag til kl. 17.30 og den korteste til kl. 12.00 om onsdagen, man har en kort dag her i Frankrig midt på ugen så familien kan spise sammen hjemme i stedet for på skolen og arbejdet - det er simpelthen en eftermiddag sat af til kvalitetstid med familien (og jeg klager ikke over en pause mellem de ellers så lange dage!).

Franskmænd starter vist i skole 3 år før vi gør det hjemme i Danmark, og så har de 3 (4) forskellige stadier hvor imod vi i DK kun har 2(3). Det vil sige at de starter i en skole jeg tror er lidt ligesom vores Børnehave men måske bare lidt mere "effektiv" i alderen 3 år, efter det kommer de i Première école i alderen 6-10 år. Efter det går man i College fra 11-14 år. Première og College tilsammen skulle svare til vores folkeskole. Efter det er der Lycée, det svarer til vores Gymnasium og det er her jeg går - mere præcist går jeg i 1*L det skulle man tro var første år på Lycée men det er det ikke...
Lycée består af 3 år:      1. år) Seconde
                                 2. år) Première/1*
                                 3. år) Terminal
Det vil sige at jeg går i en klasse der svarer til 2.g hvilket sætter skole-niveauet lidt højt, og ja så er der jo lige det med at det er på et andet sprog...
På lycée er der forskellige linjer og da det ikke er mig selv der har valgt er jeg kommet i Litteratur-klassen, det vil sige meget Fransk, Historie, Litteratur og Engelsk. Til at starte med syntes jeg det var skønt med så meget engelsk (vi har 8 timer om ugen) men nu bander jeg det langt væk fordi det er ekstrem svært at "skifte" sprog hele tiden. Det er meget rart at snakke lidt engelsk engang i mellem men bliver det for meget begynder det at blive svært at få den rigtige accent, man tænker med engelsk udtale og jeg synes det er svære at huske nye franske ord, hvis jeg i løbet af dagen har snakket engelsk...det er simpelthen for forvirrende, for en i forvejen træt udvekslingsstudent der prøver at lære fransk!

Et andet problem har været at der oprindeligt på Litteraturlinjen ikke er noget matematik. For mange ville det nok være en befrielse, men da jeg regner med at tage en naturfaglig linje med matematik på A-niveau, på Gymnasiet når jeg kommer hjem, var det lidt et problem for mig at se frem til et helt år uden matematik. Det har lykkedes mig at få matematik, ved at dumpe en eksamen-forberedelses klasse. Og selvom skolen næsten er ligemeget for mig hernede går alle lærere meget op i at tingene er i orden, så det var ikke helt nemt...

Selve timerne er meget anderledes hernede! De fleste timer foregår med at læreren står og dikterer mens eleverne sidder og skriver ned, det er en del anderledes fordi jeg normalt finder timerne i Danmark rigtig aktive.
Hernede siger man jo også Madame og Monsieur til lærerne gud forbyde at man siger lærens fornavn (ikke at jeg kender nogle at mine læreres navne). Det er sjovt fordi man har et meget tættere forhold til sine lærer derhjemme, her kan man ikke sige til sin lærer at man er lidt væk i dag fordi man har problemer der hjemme eller noget - Her laver du dit arbejde og hvis du ikke har gjort det, er det ikke godt nok. Lærere og elever er meget mere "på lige fod" i Danmark, man kan tage debatter op med en lærer, og jeg vil sige at lærer endda opfodre os elever til at have holdninger og meninger, det er noget man ikke vil finde den mindste slags af i den franske skole!

De har rigtig, rigtig, rigtig mange prøver hernede, det ligger på ca. 3 om ugen, og nogle gange flere. Franke elever er generelt rimelig stræber agtige, det gælder for mange om at være den bedste. Når man får karakterer hernede hedder det hvor mange point man kan få ud af 20 - jeg kan stadig ikke finde ud af hvad en god karakter er for de franske studenter er aldrig rigtig tilfredse med den karakter de nu har fået.
Til sidst noget jeg simpelthen ikke kan forstå...franskmænd er elendige til engelsk!
Min klasse her engelsk 8 timer om ugen, så jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor størstedelen af klassen ikke er på højere niveau end vores 4. klasser.
- Jeg har heldigvis nogle venner der er ok til engelsk og det gør det lidt nemmere hvis man skal have forklaret nogle franske vendinger.

Nå jeg kunne nok skrive en bog om den franske skole, men det var nogle af de største forskelle.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar